Leif Henriksen Om mig selv Mail
Mit liv i korte træk
Født i Frederikssund d. 11. januar 1940
Mine forældre hed: Marie & William Henriksen Født på Lundebjerggård, Lundevej 48 Frederikssund Min søster hedder Else og min bror hedder Jørgen
Efter en dejlig barndom, og hvor jeg gik på Frederikssund kommune skole Jeg kom i lære  som Elektriker hos Inst. Wilh. Petersen i Frederikssund. I 1959 lavede jeg svendestykke på I.H. skolen i Nykøbing F Blev efter endt læretid indkaldt til Marinen i 1959. de første 4 måneder var jeg i Avderød ved Frederiksværk. Efter endt rekrut tid blev jeg sendt til Grønland på Basen Grønnedal, hvor jeg var i ca. 11 måneder. Det var en dejlig tid, jeg vil aldrig glemme Grønland, hverken naturen eller meneskene. Jeg oplevede naturen på en hel ny og spændende måde, var flere gange på ski ture på Indlandsisen, hvor vi sov i telt (-30 gr.) og skød det mad vi spiste. Jeg kom hjem til Danmark i 1960, hvor jeg arbejdede som elektriker i ca. 3 måneder, men længslen var for stor jeg ville ud og se verden. Fik hyre hos A.P. Møller på et skib der hed Emilie Mærsk, skibet lå i Persergolflen så jeg fløj til Persien ( Iran idag) for at på mønstre mit nye skib. Jeg sejlede med Emilie som Elektriker i ca. 15 måneder, da det var et styk godsskib kom vi noget omkring f.eks Pakistan - Siam - Indonesien - Fillipinerne - Borneo - Singapore - Formosa - Hongkong -  samt rundt til de fleste havnebyer i Japan Efter de 15 måneder gik jeg i land på Java, tog toget til Djakarta på Sumatra, det var en lang og spændende tur gennem junglen. Jeg fløj hjem fra Djakarta, en lang  tur, var hjemme i Frederikssund d. 22. december 1962 for at holde jul sammen med min mor & far. Jeg blev hjemme i 2 måneder så trak det i mig igen. Fik hyre på Maren Mærsk som lå i New York på den Amerikanske øst kyst. Jeg fløj derud sammen med en maskinmester som også skulle være på Maren Mærsk. Jeg blev ombord i ca. 17 måneder. Vi sejlede rundt på USA kyster, var et par gange i Canada, sejlede flere gange gennem Panama kanalen. Var rundt på Mexico kyst, til Los Angeles, et par gange var vi i San Francisco. Fra USA vest kyst sejlede vi over Stillehavet til Japan, det tog ca. 16 - 17 dage alt efter vejret, på disse ture passerede vi dato-linien. Efter de 17 måneder gik jeg i land i Canada i en by ved navn Quebec. Herfra tog jeg en taxa  langs St. Lawrence floden til Montreal. Fløj herfra hjem til Danmark. Efter at ha gået et par måneder søgte jeg arbejde som elektriker  i Nykøbing F Jeg fik henvendelse fra 4  firmaer, kørte til Falster for at tale med dem alle. Jeg valgte at blive ansat hos A. Melgård, (vi er nu nået frem til juni 1964) Lønnen var 7,49 kr. pr. time, jeg blev i dette firma i 23 år. De sidste 10 af disse år var jeg lånt ud til Nobel Cigar Fabrik. Det var en dejlig tid hos Melgård, jeg var for det meste på nybygning og arbejdede på akkord. Jeg fik mange gode venner, var tillidsmand i 15 år, afdelingsformand for Dansk El Forbund i 6 år. d. 27 november 1965 blev jeg gift med Bente, vi fik en dejlig datter Cassandra (Putte). Mit første barnebarn Sanne blev født d. 5. december 1994. ( en dejlig pige ) Det næste barnebarn blev en dejlig dreng Matthias, han blev født d. 15. september 1999. Min kone Bente døde efter kort tids sydom d. 18. marts 1999. Jeg var så alene i 10 år. Ved en julekomsammen på Bogø Mølle mødte jeg Else, vi har været kærester  siden, men vi bor hver for sig. Else har hus på Bogø og jeg har mit hus på Falster, men vi ses tit I 1987 blev jeg fastansat på Nobel Cigar Fabrik, hvor jeg blev til jeg gik på pension i 2006. Arbejdet på fabrikke var spændende, jeg fik mange gode venner i de år. Sad i Nobel Bestyrelse i 6 år. I dag har jeg en god pensionst tilværelse mange gode venner og en god famillie. I 2007 købte jeg en motorcykel, den har jeg haft meget glæde af været på mange spændende ture både her hjemme og i udlandet. Har blandt andet kørt sammen med nogle flinke fyre fra Bogø ( Bogø MC). Har været på ture som til North Cape - USA - Norge - Sverige - Finland - Sarajevo og mange andre steder, kørt Jylland rundt på kryds og tværs. Spiller en del badminton i Væggerløse Badminton klub, hvor jeg også sidder i bestyrelsen. Min drøm er engang at komme en tur til Australien og køre rundt og se de mange dejlige steder, måske på motorcykel Leif Henriksen 7. januar 2013
Home Galleri 1 MC-Ture-1 Galleri 2 MC-Ture-2 Biker Dagbøger Info Sider Link